En af de ting, vi ved fylder meget, når det handler om IT-konsulenter, er økonomi.
Lad os tone rent flag: Vi er selvfølgelig farvede af, at vores forretning er at levere knivskarpe IT-konsulenter til alle typer virksomheder, så vores interesse er åbenlys. Men ikke desto mindre kan vi godt træde et skridt tilbage og kigge på de objektive forhold – og vi spiller med åbne kort, så du kan se med.
Som vi er inde på lidt længere oppe, er timeprisen for en konsulent højere end timelønnen for en fastansat medarbejder. Men det er reelt ikke en ulempe, for vores påstand vil være, at du i rigtig mange tilfælde ender med at få mere for pengene med en ekstern IT-konsulent.
Fordelen ved en freelance IT-konsulent er nemlig, at du alt andet lige får en mere “ren vare” for dine penge. Ét er, at du kun betaler for konsulenten, når der er konkrete opgaver, vedkommende kan arbejde på – noget andet er, at du ikke behøver at forholde dig til alle de andre forhold, der koster penge. Nemlig al den tid, der går til sygedage og syge børn, efteruddannelse og de mange møder, der bare er en del af de fleste menneskers hverdag. Og så er der jo også lige ferie og pension.
Samtidig har du med en ekstern IT-konsulent mulighed for at hyre en ekspert ind til at løse en specifik opgave i et specifikt tidsrum uden at skulle bekymre dig om at have opgaver nok til resten af kvartalet, måneden eller ugen. På den måde mindsker du risikoen for at betale for tid, hvor medarbejderen ikke skaber værdi for dig.
Et IT-projekt er ikke en teknisk udfordring, som enhver med den rette uddannelse eller baggrund bare kan løse. Et IT-projekt er en kompleks størrelse, som skal løses af den (eller de) rigtige person(er).
Nogle IT-projekter kræver helt særlige evner og erfaringer, mens andre kalder på flere og forskellige kompetencer. Og nøglen til det vellykkede projekt er en vellykket bemanding, hvor konsulenten matcher kundebehovet – både hvad angår kompetencer og relationer.
Et menneske er alt andet end et CV, og de menneskelige egenskaber er ekstremt vigtige for, at et samarbejde kommer til at fungere. Derfor forbinder vi aldrig kunder med konsulenter, vi ikke selv har set i øjnene. Det er et ufravigeligt princip, som gør os til mere end en freelance-portal.
Siden 2004 har vores erfarne IT- og Managementkonsulenter sikret private og offentlige virksomheder den nødvendige tryghed, leveringssikkerhed og effektivitet uanset teknologi, platform, branchetilknytning eller projektets størrelse.